Stor succes ved Volkswagen Classic Meet

Vejrguderne var i strålende humør i sidste weekend, hvor masser af klassiske Volkswagen var linet op i Grenaa.

Lørdag formiddag startede med fællescruise på Djurslands små veje. Undervejs var der ophold i den idylliske Bønnerup havn, hvor der blev sparket dæk og iskiosken blev indtaget. Derefter gik turen retur til Grenaa, hvor alle bilerne blev linet op hos Volkswagen Grenaa resten af eftermiddagen. Alle de handlende på Trekanten, hvor træffet foregik, havde aftalt fælles åbent hus hele weekenden, så der var masser af aktivitet og mange besøgende. 

88 besøgende fra det meste af Europa

Søndag var der fint besøg af Karmann Ghia klubben der i samme weekend havde fejret der 35 års jubilæum i Grenaa med 88 deltagere fra det meste af Europa. 

Der var etableret en camp på en grund lidt udenfor byen, stillet til rådighed af Grenaa kommune, hvor der var fællesgrill og desuden opsat festtelt med live musik og DJ både fredag og lørdag aften.

Se masser af billeder, historier og kommentarer her på Volkswagen Classic Meets Facebook-side