Er du vild med god service, kunderelationer og bilbranchen?

Så er du måske lige den, vi står og mangler.

Vi har travlt hos Volkswagen Svendborg og ŠKODA Svendborg, og derfor søger vi en servicerådgiver trainee til vores kundemodtagelse.

Sammen med vores team af servicerådgivere skal du være med til at tage imod kunderne. Derfor er det vigtigt, at du går op i at give kunderne den bedste service – i en travl hverdag. Vores værksted servicerer både Volkswagen og ŠKODA og det er et stort plus, hvis du har kendskab til kundehåndtering, biler eller branchen i forvejen.

Eksempler på opgaver:

  • Bookninger på værkstedet
  • Tilbudsgivning
  • Fakturering
  • Garantibehandling
  • Oplæring i serviceprocesser, kundetilfredshed og kvalitetsnormer
  • Medansvarlig for det tekniske personale på værkstedet
  • Kundemodtagelse og rådgivning   
  • Sparring med vores mekanikere på værkstedet og i indskrivningen  
  • Gennemgang og godkendelse af arbejdsordrer
  • Prioritering så dagens opgaver bliver udført til tiden 

Vi tilbyder:

  • en moderne arbejdsplads med kunden i centrum
  • en afvekslende hverdag med spændende og udfordrende arbejdsopgaver
  • mulighed for videre uddannelse, kurser, personlig udvikling og sparring

Vi forventer at:

  • du er en positiv og åben person, som er god til at samarbejde med kollegaer, men som også kan arbejde selvstændigt
  • du har kørekort til bil
  • du er fleksibel og god til at kommunikere med kunder
  • du trives i et dynamisk miljø, hvor vi har stor fokus på resultater, men samtidig også går op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde

Skriv lidt om dig selv i ansøgningen, og hvorfor vi lige netop skal vælge dig til jobbet. Send ansøgning til fw@vw-svendborg.dk – har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Flemming Wilhelmsen på 62 22 15 05.