4 år på toppen

For fjerde år i træk har Volkswagen Tønder placeret sig i top tre, når det drejer sig om at have den højeste kundetilfredshed.

Volkswagen Danmark måler alle forhandlere og servicepartneres indsats på en række områder for at få et overblik over, hvordan det står til med serviceniveauet landet over. I daglig tale kaldes metoden CEM, og her i Tønder kan vi bryste os af at høre til landets bedste for fjerde år i træk. 

Volkswagens service og forhandlerudviklingschef Martin Nørgaard Knudsen har netop udsendt en meddelelse til vores kolleger, hvor han giver os en flot omtale, som vi - i al beskedenhed - vil dele med dig her sammen med et interview med vores værkstedschef og medindehaver Brian Hansen: 

"Først og fremmest er det ekstremt flot af Tønder, som konsekvent leverer en kundeoplevelse som berettiger dem til at ligge i toppen af CEM år efter år.

Det resultat kunne man sige rigtig meget positivt om, og vi har heldigvis fået Brian til at sætte nogle ord på det, så vi andre kan blive inspireret af Tønders måde at arbejde med CEM på. Samtidigt vil jeg også fremhæve en anden ting som vi alle kan drage nytte af, og det er hvor tydeligt Tønders daglige indsats for at skabe den rigtige kundeoplevelse kan ses på CEM resultaterne. Det er nemlig på præcis de punkter som Brian peger ud, at Tønder scorer højt i CEM. Helt konkret betyder det at når I fra i morgen vælger at sætte fokus på noget specifikt i jeres kundeoplevelse, så vil I allerede efter et par dage kunne se effekten på resultaterne – og dermed aktivt bruge CEM til at styre jer i den rigtige retning!"
Se interview'et med Brian Hansen