Klargøring hos Next Mobility Svendborg

Hos Next Mobility Svendborg søger vi en ny medarbejder til vores klargøringsafdeling, som vil sætte en ære i at aflevere topklargjorte biler til glade kunder. Vores meget dedikerede klargøringsmedarbejder gennem 22 år går på pension og vi søger derfor en ny, der ønsker, at fortsætte samme høje serviceniveau.

Hos os vil du komme til at arbejde på et værksted, hvor to dage aldrig er ens. Vi prioriterer godt teamwork og du vil indgå som en del af et kvalitetsbevidst firma med gode kollegaer på tværs af alle afdelinger. Next Mobility er en førende kæde af bilforretninger med syv lokationer, der strækker sig over hele Syddanmark. I Svendborg forhandler vi Volkswagen og Skoda. Vi er dedikerede til at levere fremragende mobilitetsløsninger og serviceoplevelser til vores kunder.

Arbejdsopgaver

  • Klargøring af køretøjer til levering, herunder rengøring både indvendigt og udvendigt
  • Sikre, at køretøjerne opfylder vores høje standarder for præsentation og kvalitet
  • Udføre mindre vedligeholdelsesopgaver efter behov
  • Assisterende opgaver på værkstedet efter behov

 

Kvalifikationer

  • Erfaring med bilpleje og klargøring er en fordel, men ikke et krav
  • Grundlæggende kendskab til bilteknik og værkstedsarbejde er en fordel
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og effektivt under minimalt tilsyn
  • Fleksibel holdning og evne til at arbejde i et dynamisk miljø
  • Et skarpt øje for detaljer og præcision

 

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en vækstorienteret virksomhed med syv lokationer
  • Muligheden for faglig og personlig udvikling inden for bilbranchen
  • En konkurrencedygtig løn og gode arbejdsvilkår

 

Ansøgning

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team hos Next Mobility Svendborg A/S og være en del af vores ekspanderende kæde, bedes du sende din ansøgning og CV til Flemming Wilhelmsen på e-mail: flwil@vw-svendborg.dk

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og vil derfor løbende invitere til jobsamtale. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Flemming Wilhelmsen på telefon 20292825.

Vi glæder os til at høre fra dig.