Nyd sommeren på en god og sikker kør-selv ferie

Sommerferien nærmer sig hastigt, og det er en god idé at udvise rettidig omhu med planlægningen. Vi giver dig derfor lidt nyttige ferietips her.

Uanset om turen er lang eller kort, er det en god idé at forberede kør selv-ferien i god tid. Du kan fx lade os give din bil et tjek inden du tager familien med på langtur så du er sikker på at bilen er i topform. Vores tilbehørsafdeling kan desuden levere et godt udvalg af tilbehør, som kan sikre en ekstra behagelig tur, eller ro på bagsædet, hvis børnenes tålmodighed kommer på prøve undervejs. 

Book tid på værkstedet

Se udvalget af tilbehør og merchandise til din Volkswagen

Dokumenter og sikkerhedsudstyr til køreturen

Hvis turen går til udlandet, kan det godt betale sig at have styr på diverse papirer og dokumenter i god tid før sommerferien starter. Tjek at hele familiens pas og blå sygesikringsbeviser stadig er gyldige. Begge dele kan tage en del tid at få fornyet. Det samme gælder selvfølgelig kørekort, som skal medbringes i fysisk form til udlandet - også selvom du har det på en app.

Du skal medbringe 1. del af bilens registreringsattest, og hvis der ikke er EU nummerplader på bilen, skal den forsynes med et DK-skilt bagpå.

Det grønne og røde forsikringskort er hos flere forsikringsselskaber erstattet af en app til din smartphone. Selvom dette ikke er et krav indenfor EU, anbefaler vi alligevel at du tager det med som dokumentation for at bilen er forsikret.

Husk lovpligtigt sikkerhedsudstyr og nødvendige mærkater

Reglerne for obligatorisk sikkerhedsudstyr varierer en del fra land til land. Så du bør i god tid undersøge, hvilke regler, der gælder i de lande, du besøger undervejs. Fælles for alle er dog, at der skal være en advarselstrekant i bilen. Sørg for at den er tilgængelig – også efter bilen er pakket, så du ikke skal lede efter den, hvis du får brug for den undervejs.

Mange steder skal du betale motorvejsafgift og i visse byer er der desuden miljøafgift, hvor du skal registrere din bil eller købe en miljømærkat forvejen, for at køre ind i byen. I nogle lande kan du tilsvarende købe en mærkat til motorvejskørsel i forvejen.

Pak bilen rigtigt og kom sikkert afsted


20c5710a-dbb8-4c8d-a7c1-dd8c74150fc8_637914921929534673.jpg

Jo bedre du pakker bilen, jo bedre ligger bilen på vejen. Placér de tungeste ting længst muligt inde i bagagerummet så tæt på ryggen af bagsædet som muligt. Undlad desuden at pakke over niveau i forhold til bagsædet, så du har et godt udsyn og undgå at løse genstande rammer passagerer ved en uventet hård opbremsning.

Husk at pakke en rejsetaske med de småting, I får brug for undervejs og placer den i kabinen eller øverst i bagagerummet.


20c5710a-dbb8-4c8d-a7c1-dd8c74150fc8_637914929270269579.jpg


Skal du benytte tagboks?

Hvis der skal bruges ekstra plads til ferieturen, er en tagboks løsningen for mange. Der findes en række gode tips og idéer til, hvordan du udnytter pladsen optimalt og pakker tagboksen, så den påvirker bilens køreegenskaber mindst muligt. FDM har samlet nogle gode råd til kør selv-ferierende i en artikel.

Læs artiklen fra FDM

Specielt til campingfolket

Selvom du er rutineret campist, er det en god idé at få genopfrisket de vigtigste råd og vink til en sikker tur ud i ferielandet. SOS International har tidligere bragt en artikel, som indeholder en række gode råd til dem, der skal have en campingvogn på slæb.

Se artiklen her

Hvis uheldet er ude

Bliver du imod forventning for et driftstop undervejs, er hjælpen indenfor rækkevidde med Volkswagen Vejhjælp. Det gælder også, når du tager bilen med på ferie i udlandet. Volkswagen Vejhjælp følger med i købet, når du får serviceret din bil hos os.

Mere om Volkswagen Vejhjælp