Volkswagen topper bilmarkedet i Danmark i 2025


2025 blev et historisk stærkt år for Volkswagen Danmark, der sluttede året som det mest solgte bilmærke i Danmark. Med et samlet salg på 29.041 biler og en markedsandel på 15,73 % cementerede Volkswagen sin position som danskernes foretrukne bilmærke. Sammenlignet med 2024 voksede salget med hele 45,10 %, hvilket understreger mærkets markante fremgang.

En væsentlig drivkraft bag succesen har været Volkswagens brede og attraktive pallette af fuldelektriske ID.-modeller, som fortsat spiller en central rolle i den elektriske omstilling af danskernes bilflåde. Modellerne ID.3, ID.4, ID.5, ID.7 og ID. Buzz har alle leveret stærke resultater og placeret sig i toppen af deres respektive segmenter.

Thomas Bruun, direktør for Volkswagen personbiler i Danmark, glæder sig over det flotte resultat:

”Vi er stolte af, at Volkswagen har formået at udbygge sin position i et marked, der er præget en intens konkurrence på pris og som byder på nye konkurrenter næsten hver måned. Relevante produkter til de rigtige priser er naturligvis udgangspunktet for at stå godt i markedet, men Volkswagens landsdækkende netværk af forhandlere med dedikerede salgsteams har en stor aktie i at sikre den succes, som vi har oplevet i 2025.”

Volkswagen byder i dag på et modelprogram bestående af ID.-modeller, der alle er veletableret i markedet. ID.4 blev årets næstmest solgte bil i Danmark med 8.572 indregistrerede biler (+51,69 %), og ID.3, der blev lanceret i 2020 som den første ID.-model, leverede et solidt år med 5.098 biler (+74,11 %), mens ID.7 med 2.915 biler oplevede en vækst på 49,64 % og blev den mest solgte bil i den traditionelle firmabilsklasse.

Et særligt opsigtsvækkende gennembrud stod ID. Buzz for. Med 4.493 solgte biler og en imponerende vækst på hele 666,72 % blev den ikoniske elbil en af årets store succeshistorier og indtog en flot syvendeplads på salgslisten.

En vigtig del af fremgangen kan også tilskrives introduktionen af en garanti på 5-år garanti/150.000 km i starten af 2025. Garantien har skabt øget tryghed for kunderne og styrket tilliden til både Volkswagens elbiler og mærket som helhed.

Direktør for Volkswagen personbiler i Danmark, Thomas Bruun, glæder sig over 2025, men ser frem til 2026:

”Med et rekordstærkt 2025 bag sig kører Volkswagen ind i det kommende år med et solidt momentum – og med introduktionen af en ID. Polo og ID. Cross i 2026 har vi gode kort på hånden i forhold til at fastholde eller udbygge mærkets position på det danske marked. Begge modeller har stort potentiale og introducerer Volkswagens fuldelektriske ID.-modeller i et segment, der traditionelt har været stort i Danmark.”


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk